Jeg er uddannet dyrlæge i 2009 med differentiering inden for hestesygdomme. Sideløbende med min ph.d. har jeg haft egen virksomhed og taget efteruddannelse.
I virksomheden specialiserede jeg mig i proprioceptiv træning af heste og ryttere og udviklede konceptet: PAS® (Proprioceptive Activation System) i samarbejde med Aktiv Form, Odense.
I 2014 startede jeg uddannelse til hesteosteopat. I december 2015 bestod jeg eksamen og fik titlen EDO® (Equine diplomat of Osteopathy).
Efter ph.d. eksamen startede jeg Nissens Hestebiomekanik som bygger på bevægelses analyse, osteopatisk behandling og PAS både som genoptræning og behandling.
I oktober 2022 er vi flyttet ind på Ellemosegaard i Kalundborg, hvor planen er at lave klinik. Første hest har allerede været på besøg.