Case 1

Nissens Hestebiomekanik

Fra slingerhed til dressurhest i USA

Hest: Ferrari, 4 års DV-vallak 

Anamnese:

I forbindelse med træning til forbesigtigelse (2,5 års) var der opmærksomhed på, at han ikke styrede bagbenene korrekt. Ferrari fik fri frem til foråret den fyldte 4 år (2018), hvor rytteren igen undrer sig over, hvor svært den har ved at styre sine ben. Bagbenene svinger ud i fremføringen eller snubler, forbenene kan krydse i parade. Derudover går den ind i ting, når den skal om hjørner og bliver bange for ting den burde eller allerede har set. Til at starte med tænkte rytteren, at det nok var ungheste ’klodsethed’, men efter 3 måneders træning uden synderlig bedring har hun mistanke om at der er noget galt, hvorfor hun kontakter undertegnede.

Forsamtale og plan:

For at afklare om hesten er kandidat til osteopatisk behandling og PAS-genoptræning tages en grundig snak med ejeren, der laves neurologisk undersøgelse og slingerheden bekræftes. Da hesten er salgshest indledes med at sende den i røntgen. Halsbilleder optages i flere projektioner på samarbejdshospital. Der findes ingen forandringer på røntgen.

Behandling og træningsforløb:

Hesten behandles første gang 20. august og her introduceres PAS-øvelserne til rytteren. Der laves opfølgende behandling 12. oktober, her viser kroppen stort fremskridt ift. bedre mobilitet. Men den neurologiske undersøgelse viser mindre fremskridt. Derfor sendes hesten i mere målrettet træning ved Kitt Sørensen fra 22. oktober. Hos Kitt trænes den i kapsun og med PAS øvelser og kropsarbejde og nu ændres den kliniske præsentation væsentligt så den ved undersøgelse 4. december præsenterer, som en normal hest. Hesten rides under Kitts supervision og med supplerende arbejde i liner og kapsun, bomtræning og andet koordinations arbejde frem til den sendes i ridning med salgsøjemed fra januar 2019. Hesten sælges til USA uden anmærkninger.

Status nu efter 4 år:

Rytter i USA er meget glad for den og at den fungerer godt i ridning.

Osteopatiske fund:

De primære osteopatiske fund var relateret til halsen og bagparten. Halsen havde kraftig nedsat mobilitet til begge sider. Lænd og korsled var immobilt sekundært til sædstrengs- og lyskekanal problematikker.

Generelle kommentarer til neurologiske udfald/ slingerhed:

Jeg behandler mange af disse heste og Ferrari er et eksempel på en hest hvor forløbet var hurtigt og ret ukompliceret. Men generelt skal man forvente det tager 6-12 måneder at genoptræne disse heste. De heste med røntgenforandringer kan vi gøre mere komfortable, mere funktionelle men vi oplever at med alderen kommer det til at være svært at vedligeholde mobiliteten, har dog cases som går middelsvær og svær dressur med moderate røntgenforandringer.

Generelt er tandlæge og smedearbejdet ekstremt vigtigt i denne case type, idet tænder har betydning for kæbe-, nakke-, hals- og skulder-mobilitet. Og balancen i hovene har betydning for hestens evne til at få korrekt input fra hovene til koordination.

Vedr. sikkerhed – jeg anbefaler men IKKE rider hesten førend den neurologiske undersøgelse viser tilfredsstillende bedring. Derfor foregår meget af genoptræningen fra jorden. 

Kontaktinformation

Hvis du har spørgsmål til mine behandlinger, priser eller åbningstider er du altid velkommen til at kontakte mig herunder.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Ring til os direkte

Telefon: 51 51 21 59

Send en e-mail​

Adresseinformation

Nissens Hestebiomekanik APS – CVR: 39111926